Åb. 17,6.

De helliges blod!
Bedrag, illusioner, bedrageri vil tiltage. Skrigene vil komme fra hvert hjørne, Se, her er Kristus! Se, her er han! Men" Tro det ikke" siger Kristus. Der vil komme en hård kamp før syndens menneske blive udelukket fra denne verden, som har været og er hans værk. Medens den protestantiske verden er blevet meget øm og hengiven mod syndens menneske, skal Guds folk indtage deres pladser som Jesu Kristi gæve soldater, og møde striden, som vil komme, med deres liv skjult i Kristus i Gud? Det mystiske Babylon har ikke sparet på de helliges blod og vi skal være lysvågne for at fange de stråler af lys som skinner fra lysets engel som oplyser jorden med sin herlighed?

De, som engang har været overbevist om sandheden, men har modstået den Hellige Ånds indflydelse, vandrer og arbejder i samarbejde med Satan som den første frafaldne; blændede af hans spidsfindigheder, som engang var at finde ved den himmelske tronsal, slutter de sig til hans rækker. Apostlen Paulus taler om det og siger: "Nu siger Ånden udtrykkeligt, at i de sidste tider vil nogle forlade troen og give agt på forførende ånder og djævles læresætninger og lyve i hykleri, idet deres samvittighed er brændemærket med et sydende hedt ler." De, der har vendt sig bort fra et tydelig, "så siger Herren" vil blive blændet af overtro i alle slags frafald og vil blive ledet ind i den frygtelige synd, som Guds Ord fremstiller som værende drukken af helliges blod.

Når dette fjendskab mod Guds lov bliver så fortættet, kan vi vide, at Satan gennemsyrer menneskelige sind med det samme had mod sandheden og Guds forskrifter, som satte Kains hjerte op imod hans broder, Abel. I denne tid med tiltagende overtrædelser af Guds lov, er det vigtigt, at vi hver især drager nær til Gud. Hans stemme kan høres, idet den siger: "Mit folk, gå ind i dit kammer og luk dine døre bag dig; hold dig skjult en liden stund, til vreden er draget over. Thi Herren går ud fra sin bolig for at straffe jordboernes brøde; sit blod bringer jorden for lyset og dølger ej mere sine dræbte. "Det er muligt for mennesker at gå så vidt i ulydighed, at det vil blive nødvendigt for Gud at stå op og lade dem vide, at han er Gud og at han vil gribe ind og straffe verden for dens forbrydelser.